Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter hæder: Chelsea-fans kræver Christensen tilbage til Stamford Bridge

14.06.2016 Kl. 17:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 24. maj sidste år fik Andreas Christensen sin Premier League-debut for Chelsea, da han erstattede John Obi Mikel i det 78. minut i 3-1-sejren over Sunderland.

Efterfølgende skrev han under på en ny femårig kontrakt med The Blues og skiftede samme dag til Borussia Mönchengladbach på en toårig aftale.

Den danske midtstopper har haft stor succes i det tyske, hvor han flere gange er blevet kåret til månedens spiller og er kommet på ugens hold. I går modtog han endnu mere hæder, da han blev kåret til Årets spiller i Borussia Mönchengladbach.

Derfor vil de gerne beholde ham og ønsker ham også på en permanent aftale, men det ville ikke være et klogt træk af Chelsea, hvis man ser på fansenes reaktioner omkring Andreas Christensens seneste hæder. 

Chelsea har nemlig lavet et tweet omkring Andreas Christensens pris som Årets spiller, og fansene vil have ham tilbage til Stamford Bridge – og gerne hurtigst muligt. Vi har set nærmere på fansenes reaktioner:

– Han er så talentfuld, så han fortjener det, skriver Wilson Emmanuel.

– Ved I, hvad det betyder? Det betyder, at han er god! Stop med at udleje spillerne, skriver Tareq_cfc

– Lad os få ham tilbage med det samme. Han har niveau til at spille i Premier League, skriver Daniel Nesta Aidam.

– Jeg ved ikke, hvad Chelseas problem er. Han kan spille Premier League. Jeg håber ikke, at han fortsætter med at være udlejet, skriver Falaye Joseph.

– Vær søde at få ham tilbage og blive makker med Zouma i det centrale forsvar, skriver Robert Puzzle.

– Vi skal give ham chancen. Han er rigtig god, og han kan også spare os en masse penge, da vi ikke skal købe andre, skriver Scott Dance.

– Så få ham da tilbage. Betal hvilken som helst klausul, skriver Fpasha. 

Annonce