Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Gyökeres og Madueke: Endnu en stjerne tæt på Arsenal-skifte

Af Alexander Walther Petersen
14.07.2025 Kl. 10:03

Arsenal er i fuld gang med at forstærke truppen forud for den kommende sæson, og flere markante handler er allerede på plads eller tæt på at blive det.

The Gunners har officielt sikret sig midtbanespilleren Martin Zubimendi fra Real Sociedad for knap 500 millioner kroner. Den spanske EM-vinder forventes at få en stor rolle under Mikel Arteta.

Derudover er danske Christian Nørgaard også officielt skiftet til Arsenal fra Brentford, hvor han skal fungere som reserve på midtbanen.

På angriberfronten er Arsenal millimeter fra at lande Viktor Gyökeres fra Sporting CP i en handel, der kan løbe op i 549 millioner kroner. Agenten for den svenske superstjerne skulle befinde sig i London i dag.

Samtidig er kantspilleren Noni Madueke fra Chelsea ligeledes tæt på et skifte, da et bud på 433 millioner kroner plus bonusser er afgivet.

Nu er der endnu en stjerne på vej. Det meddeler den ekstremt velinformerede transferjournalist David Ornstein således.

– Arsenal arbejder på at færdiggøre handlen med forsvarsspilleren Cristhian Mosquera fra Valencia. Forhandlingerne med den 23-årige midterforsvarer er nu meget fremskredne, mens de personlige vilkår er på plads, lyder det fra The Athletics transferorakel.

Arsenal har også hentet Kepa i Chelsea, mens Eberechi Eze fra Crystal Palace er på blokken hos klubben fra det nordlige London.

Fik du set det vilde klip, da PSG-bossen Luis Enrique slog en Chelsea-stjerne omkuld?

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce