Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Gyökeres: Arsenal vil købe fransk landsholdsspiller

Af Alexander Walther Petersen
02.07.2025 Kl. 09:33

Den svenske topangriber Viktor Gyökeres er et stort skridt tættere på et skifte til Premier League.

Her skulle Arsenal nu være den mest sandsynlige destination for den svenske superstjerne.

Ifølge franske L’Equipe er Gyökeres og Arsenal nemlig i fremskredne forhandlinger om en femårig kontrakt. The Gunners forhandler også en pris med mesterklubben Sporting CP, og en handel føles nært forestående.

Angriberen er rasende på Lissabon-klubben, hvor han ikke ønsker at vende tilbage. Derfor dufter det langt væk af et sensationelt sommerskifte.

Mikel Arteta og kompagni er i samme moment tæt på at præsentere Martin Zubimendi og Christian Nørgaard, men det stopper ingenlunde her.

Fransk supertalent den samme vej som Gyökeres?

Arsenal har angiveligt rettet blikket mod AS Monacos talentfulde midtbanespiller Maghnes Akliouche ifølge The Mirror.

Den 23-årige franskmand har imponeret i Ligue 1, hvor det i seneste sæson blev til 15 målinvolveringer, der var med til at sikre en Champions League-billet.

Offensivspilleren ses som en potentiel forstærkning til Arsenals kantposition, hvor han kan tilføre dybde og kreativitet, mens Akliouche har haft få kampe på den offensive midtbane.

Klubben fra det nordlige London holder øje med Akliouches udvikling forud for et muligt bud, mens begge Manchester-klubber, Nottingham Forest og Tottenham ligeledes er interesseret.

Nu er det kommet frem, at Liverpool IKKE vil sælge én af deres stjerner alligevel.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce