Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Gyökeres: Arsenal jagter Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
14.07.2025 Kl. 21:17

Arsenal har allerede været aldeles aktive i løbet af indeværende transfervindue.

Christian Nørgaard, Kepa Arrizabalaga og Martin Zubimendi er alle ankommet til The Emirates.

Men klubben jagter mere.

Navne som Noni Madueke, Cristhian Mosquera og Viktor Gyökeres meldes alle tæt på klubben.

Det er imidlertid ikke nok for Mikel Arteta og kompagni, der i den kommende sæson skal forsøge at toppe de foregående tre sæsoners andenpladser i Premier League.

Transferjournalisten Ben Jacobs har nu afsløret, hvad der er næste træk på dosmersedlen hos The Gunners. Klubben går efter en ny offensiv midtbanespiller, forlyder det.

Og her er Crystal Palaces Eberechi Eze udset som den helt oplagte løsning. Arsenal forhandler allerede med spilleren og vil sætte turbo på skiftet ved at rette henvendelse til Palace inden for kort fremtid.

Arsenal ønsker at vide, om Eze for mindre end de 584 millioner kroner, som hans frikøbsklausul lyder på.

Indtil videre er det et beløb, som Palace har stået vagt om, men Eze er opsat på et skifte til Arsenal og kan derved tvinge et skifte igennem, ved at gøre livet surt for klubben.

Arsenal har ikke vundet Premier League siden 2004, men i næste sæson skal klubben forsøge at overgå både Liverpool og Manchester City, som har været de direkte konkurrenter i de seneste mange år.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er tæt på ny stjerne efter Bryan Mbeumo. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce