Efter Gyökeres: Arsenal handler igen – stjerne på plads
Arsenal kunne lørdag aften præsentere tilgangen af Viktor Gyökeres.
Mikel Artetas mandskab håber, at svenskeren kan blive forskellen på, om det i den kommende sæson bliver en første- eller andenplads i Premier League.
Men forstærkninger stopper ikke dér for The Gunners.
Ifølge Football Transfers har Arsenal nemlig indgået en aftale om de personlige betingelser med Crystal Palace-stjernen Eberechi Eze.
Den engelske landsholdsspiller var helt enestående i den forgangne sæson, hvor han bidrog til 25 mål på tværs af samtlige turneringer.
Eze har en frikøbsklausul på 581 millioner kroner i sin kontrakt med Crystal Palace, så Arsenal kan potentielt set hente spilleren allerede i morgen, skulle det være klubbens plan. Det er dog imidlertid en anden betalingsstruktur, som klubben fra det nordlige London ønsker.
– The Gunners har indgået en aftale om at betale 225 millioner kroner for den engelske landsholdsspiller, og nu er forhandlingerne om, hvordan de resterende millioner skal betales gået i gang. Vi kan forstå, at Crystal Palace ønsker, at hele overgangssummen er betalt inden for to år.
– Eze har allerede indgået en aftale om de personlige betingelser med Arsenal, og han har informeret Palace om sin beslutning om at gennemføre et skifte til Emirates, inden sommerens transfervindue er slut, skriver førnævnte medie.
Foruden Gyökeres, har Arsenal også hentet spillere som Martin Zubimendi, Noni Madueke og Cristhian Mosquera i løbet af indeværende transfervindue.
Når købet af Eze er på plads, vil Arsenal i stedet fokusere på at afskibe en række af de marginalspillere, der ikke længere er brug for.
Derudover forlyder det, at Liverpool har modtaget en drømmebesked om Alexander Isak. Læs mere her.


















