Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fyringsrygter: Nu er han færdig i Aston Villa

Af Alexander Walther Petersen
23.09.2025 Kl. 08:57

Aston Villa har taget konsekvensen af en skuffende start på sæsonen.

Det erfarer troværdige The Athletic, der beretter, at Birmingham-klubben har valgt at skille sig af med sin fodbolddirektør, Monchi.

Den 57-årige spanier, der har et anerkendt ry fra sine succesfulde perioder i Sevilla og AS Roma, stopper efter sigende med øjeblikkelig virkning for at vende tilbage til Spanien.

Klubbens skuffende resultater i Premier League har skabt et stort pres på ledelsen.

Aston Villa ligger aktuelt nummer 18 og har endnu ikke vundet en kamp i sæsonen. Her er det blot blevet til tre uafgjorte resultater mod Sunderland, Everton og Newcastle, mens de har tabt til Brentford og Crystal Palace.

Resultaterne står i skarp kontrast til sidste års overraskende kvalifikation til Champions League, hvor Aston Villa endda kom videre fra ligafasen.

Selvom cheftræner Unai Emery også har været under beskydning, er det altså direktøren, der nu vinker farvel. Monchi forventes at vende tilbage til spansk fodbold.

Næste modstander for The Villans bliver italienske Bologna, der besøger Villa Park torsdag aften i Europa League-regi. Følg opgøret på Disney+, der i mellemtiden har vinket farvel til en studievært.

Hele fem Liverpool-stjerner misser næste kamp. Det bekræfter Arne Slot. Få overblikket her.

Fik du læst: Her er alle vinderne fra Ballon d’Or-uddelingen 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce