Efter fyringsrygter: Erik ten Hag træffer Ajax-beslutning
Erik ten Hag er angiveligt fyringstruet hos Manchester United.
Det beretter flere medier, herunder normalt velinformerede The Athletic.
Hollænderen skal dog ikke frygte at gå arbejdsløs længe, for ifølge selvsamme medie er adskillige klubber ude efter manageren.
Det har været en sæson under middel for Manchester United, og det kan i sidste ende føre til, at han får sparket.
LÆS OGSÅ:
Avis: Brasiliansk manager spøger i Manchester United
Rygtet til Premier League: Real Madrid har tredje sommersigning på plads
Optakt: Manchester United – Liverpool
– Adskillige klubber i Europa har fulgt Ten Hag tæt i de seneste år. Hans første sæson regnes som en overpræstation. Denne sæson som under middel, som i sin helhed er lig med en god præstation, skriver The Athletic.
The Athletic skriver dog også, at Erik ten Hag ikke ser nogen idé i at vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver, Ajax.
Men snart bliver trænersæderne ledige i både FC Bayern München og Barcelona, og de to nævnte klubber kan muligvis anse Ten Hag som en mulig afløser.
Presset på Ten Hags skuldre har været stort i løbet af hele sæson. Manchester United ligger lige nu nummer seks i Premier League med hele ni point op til Tottenham på femtepladsen.
Derudover ser det ud til, at klubben går glip af Champions League-fodbold i den kommende sæson, som ellers er ambitionen i klubben.