Efter fyring: Klar med afløser for Jacob Neestrup
Det stormer omkring Jacob Neestrup og F.C. København.
For første gang nogensinde har de forsvarende mestre misset mesterskabsspillet i Superliga-regi og må i stedet tage til takke med kvalifikationsspillet.
Det sender klubben ud i kampe mod blandt andre FC Fredericia og Vejle Boldklub – langt fra de sædvanlige topbrag mod AGF, FC Midtjylland og Brøndby.
Pokalen kan dog stadig redde sæsonen. FCK har et forspring før semifinalen mod Viborg, men ifølge Kenneth Emil Petersen kan et exit få alvorlige konsekvenser.
– Ryger de ud, kan de ligeså godt rive plasteret af og fyre ham. Det er min overbevisning.
Han tvivler samtidig på, at Neestrup fortsætter efter sommer.
– Jeg er sikker på, at Jacob Neestrup ikke er cheftræner i F.C. København fra sommer. Jeg tror, forholdet er slidt, og så kan man ligeså godt begynde at se fremad, understreger KEP til Viaplay Sport News.
I februar fik sportsdirektør Sune Smith-Nielsen marchordre – og nu kan det meget vel blive den samme besked til Jacob Neestrup, der er på blokken hos flere udenlandske klubber.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen. Han peger på et problem for Brian Riemer.
Er han erstatningen for Jacob Neestrup?
Bo Svensson har tidligere været kædet sammen med trænerjobbet i FCK, hvilket nu igen kan blive en løsning for den skrantende hovedstadsklub.
Det siger fodboldeksperten Mikkel Beckmann til Viaplay.
– Han kommer nok ikke til at være på sidelinjen lørdag, så hurtigt går det ikke. Ryger de ud der, er der ingen grund til at tage Bo Svensson ind for at spille et kvalifikationsspil, hvor der er ti kampe tilbage, og FCK kan højst opnå en syvendeplads.
– Hvis det sker til sommer, kommer han ind på et tidspunkt, hvor FCK ikke er mestre og pokalvindere, og så kan det faktisk godt gavne, han kommer ind i en klub, der har været en lille smule i et kaos for at kunne hjælpe med at bygge det op igen.
– Der tænker jeg også samarbejdet med Neestrup og FC København ophører – hvis ikke før, afslutter den tidligere Superliga-profil.
Nu er det kommet frem, at Igor Tudor er tæt på brutal fyring i Tottenham efter blot to kampe i spidsen for den kriseramte klub. Læs mere.



















