Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Frimpong: Romano afslører næste Liverpool-signing

Af Emil Plovgaard
18.05.2025 Kl. 20:55

Liverpool hviler ikke på laurbærrene efter at have sikret sig Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen

Ifølge den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano er næste skridt i klubbens sommerplaner at hente en ny venstreback.

Efter at Trent Alexander-Arnold officielt har bekræftet sit skifte til Real Madrid ved kontraktudløb, har Liverpool hurtigt reageret.

Klubben har aktiveret Frimpongs frikøbsklausul på 35 millioner euro (cirka 260 millioner kroner), og den hollandske back har skrevet under på en femårig aftale.

Ny venstreback øverst på ønskelisten hos Liverpool

Med Frimpongs lægetjek på plads retter Arne Slot og kompagni nu blikket mod venstresiden af forsvaret.

Ifølge Romano er Bournemouths Milos Kerkez en af de varmeste kandidater, og Liverpool skulle være i førerposition i jagten på den 21-årige ungarer.

Den rutinerede Andy Robertson er fyldt 31 år og går ind i det sidste år af sin kontrakt. 

Derfor ønsker The Reds at finde en langsigtet afløser – og Kerkez er ifølge Give Me Sport blandt de mest attraktive emner i Premier League.

Et bud på omkring 40 millioner pund (ca. 350 millioner kroner) kan være nok til at lokke Bournemouth til forhandlingsbordet. 

Skulle det ikke lykkes at hente Kerkez, har Liverpool også alternative løsninger i sigte. 

En af dem er Club Brugges Maxim De Cuyper, som vurderes til en væsentligt lavere pris.

Derudover forlyder det, at Liverpool forhandler med Jürgen Klopp.

Seneste nyt

Annonce
Annonce