Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter forfærdelig ulykke: Mason Mount rækker ud til familien

Af Emil Plovgaard
18.11.2025 Kl. 22:23

Manchester United-stjernen Mason Mount har sendt en personlig videohilsen til familien af Lewis Rimmer – en stor United-fan fra Bolton, der fortsat kæmper for sit liv efter at være blevet ramt af en bil.

Lewis blev påkørt af en Range Rover og pådrog sig alvorlige, livstruende skader. Han befinder sig stadig i kritisk tilstand og er i kunstig koma, fortæller hans nære ven Andy Tonge i et interview med Manchester Evening News.

Mounts besked giver familien et løft

Mount har sendt sin støtte direkte til Lewis’ hustru Sarah og parrets to døtre, Amelia og Maddison. Ifølge familien udtrykte Mount stor sorg over ulykken og fortalte, at “alle i Manchester United tænker på jer og sender al deres kærlighed.”

Ifølge Andy Tonge var beskeden et stort lyspunkt i en svær tid:

– De er enorme Manchester United-fans, så det var helt fantastisk at modtage. Sikke en fyr, siger han om Mason Mount.

Indsamling passerer 100.000 pund

Efter ulykken har venner startet en indsamling for at hjælpe familien økonomisk. Den har allerede rundet over 100.000 pund, svarende til 848.000 kroner, fortæller Tonge.

Han forklarer, at hændelsen har ramt mange dybt:

– Det skete i skolernes ferie, og det kunne lige så godt have været et barn. Det har virkelig rystet folk.

“Det kunne være sket for hvem som helst”

Ulykken fandt sted ved et lokalt supermarked – et sted, alle i området bruger. Derfor har mange følt en personlig forbindelse til sagen.

Samtidig beskriver Tonge Lewis’ kampvilje som helt bemærkelsesværdig:

– Han er stadig i kritisk tilstand og fortsat i koma tre uger efter. Men Sarah og familien er hos ham hver eneste dag.

Støtten betyder alt for familien

Den store opbakning giver familien kræfter midt i krisen:

– Støtten løfter dem virkelig. Når tiden kommer til at skulle ændre deres hjem og hverdag, kan de fokusere på Lewis uden økonomiske bekymringer, siger Tonge.

Samtidig er det kommet frem, at United-flop har været i hemmelige forhandlinger på et luksushotel. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce