Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter FIFA-trussel: Nu ændrer nation design på trøjen

21.11.2022 Kl. 15:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Først var der al virakken om 'OneLove'-armbindet, som blev droppet.

FIFA har truet med sportslige sanktioner såsom et gult kort til landsholdenes anførere, skulle det alligevel hænde.

Og nu tvinger FIFA's mulige sanktioner Belgien til at ændre trøjedesign.

Ordet 'LOVE' skal således udgå på landets hvide udebanetrøje, meddeler det belgiske fodboldforbund mandag.

Det står ellers nederst på de belgiske udebanetrøjer ved denne VM-slutrunde. I hvert fald lidt endnu. For designet skal ændres.

Det fortæller administrerende direktør for det belgiske fodboldforbund, Peter Bossaert, til Het Niewusblad.

– Ordet 'LOVE' skal udgå.

– Det er trist, men FIFA efterlader os ikke med noget valg. Resten af trøjen vil forblive uændret, lyder det således fra Boessart.

I de tre gruppekampe bliver det dog ikke noget problem for Belgien, der vil spille i den klassiske, røde hjemmebanetrikot.

Belgien er havnet i gruppe med Canada, Marokko og Kroatien.

Annonce