Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fem år: Ravel Morrison er klar til Premier League-comeback

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2019 Kl. 12:18
Ravel Morrison er nu klar til at gøre comeback i Premier League, lyder det fra Chris Wilder.

Tidligere på sommeren hentede Sheffield United en ny spiller til midtbanen i form af Ravel Morrison, og den 26-årige englænder står nu foran at spille sin første kamp i Premier League.

Det er fem år siden, at Ravel Morrison senest spillede en kamp i Premier League, men senest optrådte han i en træningskamp bag lukkede døre mod Manchester United.

Nu fortæller Sheffield Uniteds manager, at den nye spiller er klar til at komme i aktion.

– Han spillede 90 minutter. Han har været involveret i begge trupper, så nu er han klar, fortæller Chris Wilder ifølge BBC.

Ravel Morrison kan komme til at spille på midtbanen i den kommende kamp mod Leicester, idet John Fleck udgik med en skade i weekenden, og han er fortsat tvivlsom til lørdagens opgør.

 

Annonce