Efter exit: Thomas Frank sætter ord på bittert farvel
Tottenhams danske cheftræner i form af Thomas Frank løber nu med overskrifterne.
Den danske cheftræner er nemlig hovedpersonen i en nyudgivet bog med titlen “Thomas Frank – Dagbog fra Premier League: Historien om Danmarks største trænernavn”.
Her fortæller den tidligere Brøndby IF-træner blandt andet om tiden i Vestegnsklubben fra 2013-2016, der var yderst turbulent undervejs.
Thomas Franks dramatiske farvel til Superliga-klubben står stadig klart i hukommelsen hos mange fans. Sagen eksploderede særligt, da hovedaktionæren Jan Bech Andersen blev afsløret som brugeren “Oscar” på et fanforum, hvor han rettede hård kritik mod både Frank og den tidligere sportschef Per Rud.
I sin bog fortæller Frank, at han allerede i vinterpausen havde besluttet at forlade klubben i sommeren 2016, hvis han ikke blev fyret før. Derfor kom bruddet ikke bag på ham.
Han understreger samtidig, at både Rud og Troels Bech flere gange reddede ham fra en fyring, som ellers hurtigt kunne være blevet en realitet.
Det lærte Thomas Frank efter Brøndby-exit
– Vær skarp på egen integritet. Der vil altid i den verden være følelser og sort/hvid-holdninger. Derfor vil der være tåbelige kommentarer, sms’er og mails i et vist omfang.
– Vær skarp fra starten af, i forhold til hvad man vil finde sig i. Sig fra så tidligt som muligt. Forventningsafstem tidligt, hvordan man snakker til hinanden om diverse elementer, skrev Thomas Frank således til sig selv efter bruddet med traditionsklubben ifølge Campo.
Manchester United gør klar til et sensationelt transfervindue denne vinter. Her får du overblikket over de mange stjerner, der er rygtet til Old Trafford. Læs mere.
Top 10: Her er de største Superliga-salg i historien – men hvor er de nu?
















