Efter exit-rygter: Sané råder Bayern-stjerne til at droppe City-skifte
Tyske Leroy Sané kan 'omsider' kalde sig Bayern München-spiller, efter kantspillerens skifte til Bundesligaen tidligere på sommeren blev bekræftet som følge af en 18 måneder lang transfersaga.
Nu forlyder det fra flere aviser, at City omvendt har interesse i Bayern-stjernen David Alaba, der har kontraktudløb til næste sommer.
Han bør dog i stedet blive, mener den nytilkommende Bayern-kant Leroy Sané, der ikke så overraskende forsømmer at råde sin østrigske holdkammerat at skifte til sin tidligere arbejdsgiver.
– Jeg håber virkelig, at David bliver. Han er en god gut, en fremragende fodboldspiller, og vi kommer også godt ud af det med hinanden ude fra banen, fortæller Sané til Sport Bild.
– Han har vist, at han ikke bare er en af verdens bedste backs, men at han tilmed også er ekseptionel i midterforsvaret. Han har alt i Bayern, jeg ser ikke, hvorfor et skifte skulle være relevant.
28-årige David Alaba har spillet i Bayern München i elleve år, hvor han efterhånden har slået sit navn fast som en af klubbens større i nyere tid.