Efter exit-rygter: Nu lander han ny Liverpool-kontrakt
Efter måneder med spekulationer om et brud er kursen vendt for en Liverpool-spiller.
Det drejer sig om Ibrahima Konaté.
Selvom franskmandens kontrakt udløber til sommer, og parterne længe stod stejlt på lønkravet, melder Fabrizio Romano nu om et markant gennembrud.
Den 26-årige midtstopper er tættere på en forlængelse end nogensinde, og spilleren selv er yderst åben for at fortsætte under Arne Slot. Ifølge TeamTalk skulle der allerede være en mundtlig aftale på plads mellem parterne.
Roen skyldes blandt andet, at interessen fra Real Madrid er kølet af. Det giver The Reds arbejdsro i en tid, hvor defensiv stabilitet er altafgørende, især med en aldrende Virgil van Dijk i truppen.
Tidligere rygter pegede ellers på Tottenhams lynhurtige Micky van de Ven som en mulig afløser, men de planer ser nu ud til at blive lagt på hylden.
Han er den perfekte afløser for Brian Riemer
Ser ud til at fortsætte i Liverpool
Ifølge både L’Equipe og The Athletic prioriterer Liverpool at beholde Konaté for at undgå et kostbart hul i forsvaret.
Lykkes forhandlingerne, sikrer Merseyside-klubben sig kontinuitet i bagkæden og undgår skrækscenariet med at skulle jagte to nye centerbacks på et rødglødende transfermarked.
Klubben fra Beatles-byen får dog snart tilgang af Jeremy Jacquet, der tilslutter sig Anfield til sommer. Den unge franske stopper er købt i Rennes. Derudover vender purunge Giovanni Leoni snart tilbage fra sin korsbåndsskade.
Nu forlyder det, at Manchester United er klar til et massivt ophørsudsalg, hvor hele otte profiler er på vej væk. Læs mere.


















