Efter en uges forhandlinger: Dortmund enig med Sancho
Tyske BILD meldte tidligere, at Jadon Sancho var blevet enig med Borussia Dortmund.
Nu kan det yderst troværdige medie The Times også melde samme historie.
Det forventes, at englænderen tager med på Bundesliga-klubbens vintertræningslejr i weekenden, efter at de har indgået en principaftale om at leje Manchester United-fløjen for resten af sæsonen.
På trods af, at man har været i forhandlinger i en uge, så er der stadig nogle vigtige detaljer, der skal falde på plads.
Dortmund-truppen fløj til Marbella onsdag for at deltage i en seks dage lang træningslejr. De spiller mod AZ Alkmaar på lørdag og tager derefter mod Standard Liege i en anden venskabskamp tre dage senere. Dortmund ønsker, at Sancho slutter sig til dem så hurtigt som muligt, så de kan vurdere hans form, da han ikke været i kampaktion siden den 26. august mod Nottingham Forest.
Måneden efter faldt han i unåde med Erik ten Hag på grund af hollænderens påstand om, at han havde droppet ham i nederlaget til Arsenal, fordi han ikke gav sig fuldt ud til træning.
Sancho, som efterfølgende nægtede at undskylde over for ten Hag, kan nu angiveligt se frem til at vende tilbage til sin tidligere klub, som solgte ham til De Røde Djævle for 632 millioner kroner i 2021.