Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter én kamp: Juan Mata forlader sin klub

11.01.2024 Kl. 08:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Chelsea- og Manchester United-spiller Juan Mata er blevet løst af sin kontrakt med Vissel Kobe.

Det skriver den japanske klub.

35-årige Mata spillede blot én kamp for den japanske klub, og han var ubenyttet indskifter i fem kampe.

Mata skiftede til Vissel Kobe i september på en fri transfer fra Galatasaray.

Mata kan dog glæde sig over, at han i tiden hos Vissel Kobe vandt en guldmedalje, da den japanske sæson følger kalenderåret og strækker sig fra februar til december.

Juan Mata antydede selv et exit

Mata løftede selv sløret for, at det var slut på sin Instagram-profil tidligere på ugen.

– Mange tak til alle mine holdkammerater og folkene, som er en del af Vissel Kobe for disse unikke måneder.

– Det har været en utrolig interessant oplevelse, som sluttede på bedst mulig vis. Vi skabte historie ved at vinde ligaen for første gang med klubben.

– Jeg er meget glad for at have været en del af jeres familie i så vigtigt et øjeblik, som vil blive husket for evigt. Jeg ønsker alle det bedste for fremtiden, skrev Mata forleden på Instagram.

– Jeg ser frem til at fortsætte mit fodboldeventyr et andet sted, hvor jeg forhåbentlig også vinder trofæer. Lad stimen fortsætte, rundede Mata sit opslag af.

Mata vandt VM med Spanien i 2010. I 2011 skiftede han til Premier League, da han ankom til Chelsea fra Valencia for 208 millioner kroner.

I sin tid på Stamford Bridge vandt Mata både Champions League, Europa League og FA Cuppen, inden turen i vinteren 2014 gik videre til Manchester United.

Her vandt han igen trofæer, da det blev til FA Cup-triumf i 2016, samt ligacup- og Europa League-triumf i det efterfølgende år.

Juan Mata forlod i sommeren 2022 Manchester United efter 51 mål i 285 kampe for klubben.

Følg transfervinduet gennem hele januar i vores Transfer Live.

Annonce