Efter Éderson-kollaps: United klar med 814 millioner for nye stjerner
Manchester United er klar til et hente en ny midtbanespiller, selvom klubben angiveligt allerede har sikret sig Andrey Santos.
Nu er blikket rettet mod AS Roma-profilen Manu Koné, der også er på radaren hos flere andre Premier League-klubber.
Ifølge Gazzetta dello Sport (via RomaPress) har Manchester United i de seneste timer været i kontakt med Konés repræsentanter, hvor et officielt bud kan være på vej til at blive sendt i retningen af den italienske hovedstadsklub.
Serie A-klubben skulle dog kræve mindst 50 millioner euro for den franske landsholdsspiller, hvilket svarer til cirka 374 millioner kroner.
Arsenal og Newcastle følger ligeledes udviklingen på sidelinjen, hvilket kan udløse et regulært transferkapløb om den 24-årige midtbanespiller.
Er England blevet snydt af FIFA? Nu reagerer Thomas Tuchel på VM-kaos
United jagter flere forstærkninger
Jagten på Koné kommer, efter at Manchester United måtte opgive at hente Éderson fra Atalanta. Ifølge flere medier fra Fabrizio Romano og Sky Sports faldt handlen fra hinanden efter lægetjekket, hvorfor klubben har vendt fokus mod nye alternativer.
João Gomes fra Wolverhampton nævnes fortsat som en mulighed, mens Koné nu fremstår som en af de mest attraktive kandidater.
Samtidig ventes Andrey Santos at blive præsenteret som ny United-spiller efter et skifte til en værdi af omkring 440 millioner kroner.
Men selv med brasilianeren på plads tyder meget på, at Michael Carrick og kompagni ønsker endnu en markant forstærkning på den centrale midtbane, inden transfervinduet lukker.
Nu er det kommet frem, at F.C. København tjener kassen efter det historiske salg af Morten Hjulmand til Atlético Madrid. Læs mere.
Argentina i chok: Fodboldforbundet efterforskes for hvidvask af milliarder før VM-braget mod Norge


















