Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Delap: Chelsea vil kapre Liverpool-handel

Af Alexander Walther Petersen
30.05.2025 Kl. 09:43

Chelsea har landet en aftale med 22-årige Liam Delap fra Ipswich, men angriberen er ikke den eneste, som London-klubben vil hente til den forreste linje.

Nu vil Conference League-vinderne nemlig på rov i Eintracht Frankfurt, som råder over den franske angriber Hugo Ekitike.

Målslugeren er en af sommerens mest eftertragtede navne, og nu melder Chelsea sig angiveligt ind i kampen om hans underskrift ifølge CaughtOffside.

Den 22-årige angriber, der har haft en stærk sæson i Bundesligaen, er også et erklæret mål for Liverpool, som har scoutet ham intensivt.

Ekitike har vist sig som en målfarlig og alsidig angriber med evnen til at skabe chancer og afslutte kynisk – og det har både Chelsea og Liverpool fået øjnene op for.

Bundesliga-klubben har angiveligt sat en pris på godt og vel 750 millioner kroner for stjernen, mens nogle kilder nævner et mere sandsynligt beløb i omegnen af den halve milliard.

Ikke desto mindre skal der fortsat hostes op med et markant sommerbud fra de interesserede klubber.

Liverpool, der også leder efter en ny frontmand til at erstatte Darwin Nunez, vil sandsynligvis møde hård konkurrence fra London-klubben i kampen om den franske hurtigløber.

Det forventes, at Ekitike forlader Frankfurt denne sommer, og hans destination vil sandsynligvis blive én af Premier Leagues topklubber.

Samtidigt forlyder det nu, at Liverpool vil hente en tidligere FC Midtjylland-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce