Efter dansk skuffelse: Nu får landsholdets stadion nyt navn
Hampden Park i Glasgow har fået nyt navn efter en investering på flere millioner pund.
Det er således den store bank Barclays, der fremover skal kædes sammen med Hampden Park.
Stadionet skal afholde en række store begivenheder henover de kommende år.
Danmark har oplevet, hvor ondt det ikoniske stadion, der er hjemmebane for det skotske landshold, kan gøre på sine modstandere.
I november faldt drømmene om en direkte VM-billet nemlig til jorden i den skotske storby, da Skotland vandt med 4-2 over Danmark i den afgørende gruppekamp, hvor danskerne ellers kunne have nøjedes med et enkelt point for at sikre sig adgang til næste sommers VM-slutrunde i Nordamerika.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Fremover skal Hampden Park i stedet omtales som Barclays Hampden, efter at der er indgået en milliondyr aftale over flere år mellem banken og det skotske fodboldforbund, SFA.
Ifølge The Sun Sport er aftalen omtrent ni millioner kroner værd om året.
Stadionet skal næste sommer være vært for en række store koncerter, hvor navne som Take That, Metallica og Calvin Harris alle kommer på besøg.
Senere næste år vil Barclays desuden åbne en dedikeret VIP-suite, ligesom man skal være vært for seks kampe ved EM-slutrunden i 2028.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Foruden tre af Skotlands gruppekampe – hvis skotterne kvalificerer sig – drejer det sig blandt andet om en kvartfinale.
-Vi er glade for at have Barclays med om bord som navnepartner af Barclays Hampden.
– Deres ønske om at støtte skotsk fodbold – på flere forskellige niveauer – har været tydeligt, siger direktør for SFA, Ian Maxwell.
Det er samtidig kommet frem, at Patrick Dorgu får sparket. Læs mere her.



















