Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Cunha: Romano afslører næste United-signing

Af Emil Plovgaard
20.05.2025 Kl. 17:49

Manchester United er nu klar til at hente endnu en offensiv forstærkning i sommerens transfervindue. 

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano planlægger klubben at hente “én spiller mere til 10’er-positionen” bag angriberen – forudsat at nogle spillere forlader klubben.

Det kommer i kølvandet på, at en aftale med Wolves-stjernen Matheus Cunha er tæt på at være på plads. 

Romano bekræftede mandag, at Cunha har accepteret Uniteds projekt, og at de sidste detaljer er ved at blive afklaret mellem parterne. Prisen lyder på omkring 62,5 millioner pund, og betalingen vil formentlig ske i rater.

Trods en sæson præget af skuffelser, har Manchester United stadig mulighed for at kvalificere sig til næste sæsons Champions League – hvis man vinder Europa League-finalen mod Tottenham i Bilbao onsdag aften. 

En triumf vil give et økonomisk rygstød og gøre det lettere at tiltrække spillere på højeste niveau.

Romano fortæller følgende på sin YouTube-kanal:

– Min information er, at Manchester United også kan hente endnu en spiller til 10’er-positionen – altså bag angriberen. Det afhænger dog af, hvilke spillere der forlader klubben, lyder det fra italieneren.

Ét af navnene, der nævnes som en mulig kandidat, er Rayan Cherki fra Lyon. 

Ifølge Football Insider er Manchester United interesseret i det franske stortalent, men her skal man forvente konkurrence fra både Bayern München, Paris Saint-Germain og Chelsea.

Den tidligere Chelsea-profil Florent Malouda udtalte tidligere på måneden, at Cherki har niveau til Premier League, men at han personligt håber, at den unge offensivspiller bliver lidt længere i Lyon for at fortsætte sin udvikling.

Desuden forlyder det, at Rasmus Højlund forsøges presset ud af Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce