Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Casemiro: Endnu en stjerne forlader Manchester United

12.03.2026 Kl. 17:34

Joshua Zirkzee vil gerne væk fra Manchester United til sommer, efter at han ikke har formået at tvinge sig vej igennem til spilletid på Michael Carricks førstehold.

Den hollandske landsholdsspiller, der blev hentet til klubben for omtrent 335 millioner kroner fra Bologna for 18 måneder siden, har blot startet inde i fire kampe i alle turneringer i denne sæson.

Offensivspilleren fik kortvarigt chancen på mandskabet, da både Matheus Cunha og Benjamin Sesko var ude med skader i både november og december.

Minutterne er dog siden blevet til markant færre, og hans seneste kamp for klubben kom i Rúben Amorims næstsidste kamp i slutningen af december. Her blev han dog skiftet ud i pausen.

Zirkzee overvejede et skifte væk fra klubben i januar. Men fyringen af Amorim og den efterfølgende ansættelse af Carrick umuliggjorde transferaktiviteter i januar.

Hans udsigter ser dog ikke meget bedre ud under Carrick, der nu er favorit til at få det permanente United-job efter sæsonen. Derfor er en afsked igen under opsejling.

Det mest oplagte skifte

Ifølge den engelske tabloidavis The Sun kigger Zirkzee nu på muligheden for at forlade klubben til sommer. Et skifte tilbage til Italien er en mulig løsning.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Joshua Zirkzee ligner en færdig mand i Manchester United. Nu kan hollænderen ende i en rivaliserende Premier League-klub.
Foto: IMAGO

Den 24-årige hollænder, der står noteret for ni mål i 69 kampe for klubben, har ikke formået at imponere i rollen som traditionel nier. Benjamin Sesko er nu det klare førstevalg til positionen.

I de mere dybtliggende rolle har Bryan Mbeumo og Matheus Cunha været de mere fremtrædende spillere i denne sæson, mens Bruno Fernandes også er blevet foretrukket i rollen under Carrick.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Casemiro har valgt sin næste destination.
Foto: IMAGO

Der ventes at komme flere afgange på Old Trafford denne sommer. Casemiro har allerede annonceret, at han forlader Manchester United, når hans kontrakt udløber efter sæsonen.

At afløse den brasilianske landsholdsspiller på midtbanen er klubbens største mission på transfermarkedet til sommer. Navne som Adam Wharton og Elliot Anderson nævnes som to mulige løsninger.

Harry Maguire er en anden, der er gået ind i de sidste måneder af sin kontrakt med klubben. Der er dog forhandlinger i gang om en ny aftale.

Metro skriver desuden, at Jadon Sancho forventes at forlade klubben, når hans kontrakt udløber. Samtidig forventes det, at Marcus Rashford skifter til FC Barcelona efter endt lejeaftale.

Danske Rasmus Højlund skifter desuden til Napoli, hvis klubben kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. Sker det ikke, er der forlydender om, at en permanent aftale alligevel kan blive en realitet.

Samtidig er det kommet frem, at Xabi Alonso er i hemmelige forhandlinger med Premier League-gigant. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce