Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uhyggelige detaljer om Maguires bombetrussel

24.04.2022 Kl. 17:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
I denne uge modtog Harry Maguire og hans familie en bombetrussel.
 
Det var en trussel, der blev taget meget alvorligt, og hans hjem i Cheshire nær Manchester blev endevendt af politiet.
 
Maguires agent modtog angiveligt en e-mail fra gerningsmand, hvori der stod, at United-spilleren havde 72 timer til at forlade klubben. Hvis ikke det skete, påstod vedkommende, at der var plantet adskillige bomber i hjemmet, hvor Harry Maguire bor sammen med sin hustru og sine to døtre, skriver The Sun.
 
I øjeblikket har bombetruslen medført, at Harry Maguire er indkvarteret hos en holdkammerat, mens den øvrige del af familien er blevet flyttet til et andet hus.
 
United-anføreren har i denne sæson været udskældt for sine præstationer på banen. Lørdag sad han på bænken, da Arsenal vandt 3-1 mod Manchester United.
 
Annonce