Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter blot én sæson: Leeds' "ulykkelige" rekordsigning vil væk

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.03.2021 Kl. 13:35
Fichajes skriver, at Rodrigo Moreno allerede håber på at kunne forlade Leeds til sommer.

Rodrigo Moreno bryder sig ikke om at leve i England, og han føler sig heller ikke værdsat som en vigtig profil af Marcelo Bielsa. Derfor nærer Leeds' rekordsigning, der kostede klubben op mod £40 millioner med bonusser, allerede nu et ønske om at forlade klubben.

Det skriver spanske Fichajes.

En del af historien er også, at den spanske angriber har underpræsteret. Det er kun blevet til fem scoringer i alle turneringer i 24 kampe, med det dalende niveau skulle ifølge Rodrigo selv skyldes, at Bielsa ikke spiller ham i hans stærkeste position.

For Rodrigo har skifte til Premier League hidtil haft den uønskede konsekvens, at han har mistet sin plads på det spanske landshold. Derfor er han efterhånden godt træt af situationen og drømmer sig allerede tilbage til La Liga, som han angiveligt aldrig for alvor ønskede at forlade i første omgang.

Fichajes erfarer, at der er to hold, som gerne vil forsøge at opfylde Rodrigos ønske. Sevilla samt Real Betis skulle være interesseret i at bringe angriberen tilbage.

 

Annonce