Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter AC Milan interesse: Lucas Torreiras agent kommer med udmelding

Af Søren Nielsen
20.08.2019 Kl. 17:26
Torreiras agent Pablo Betancur udtaler, at Arsenal ikke har i sinde at sælge uruguayaneren, og Torreira selv er også glad for at være i Arsenal.

Lucas Torreira har været rygtet til AC Milan tidligere i transfervinduet. Uruguayaneren har været øverst på AC Milans ønskeliste, efter den italienske klub fik Marco Giampaolo som manager. Giampaolo har tidligere trænet Torrerira, mens han spillede i Sampdoria, og den tid har midtbanespilleren ikke glemt.

Den lille midtbanespiller har tidligere udtalt, at det har været sværere at tilpasse sig livet i England, end det var at tilpasse sig livet i Italien. På trods af den udmelding samt AC Milans interesse er et skifte ikke under opsejling.

– Der var en mulighed. Giampaolo er i Torreiras hjerte. Men Arsenal har sagt, at de ikke har nogen intentioner om at sælge ham. Lucas har det godt. Klubben er glad for ham, og det bliver et godt år i Arsenal-trøjen, siger Torreiras agent Pablo Betancur ifølge Mirror.

Torreira har fortsat sin første startplads til gode for Arsenal i år. I The Gunners’ seneste kamp mod Burnley blev midtbanespilleren dog skiftet ind i slutningen af anden halvleg i stedet for Dani Ceballos.

 

 

 

Annonce