Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter 8-0-nederlag: To spillere er færdige i Newcastle

Af Emil Plovgaard
24.05.2024 Kl. 15:08

Newcastle indkasserede fredag et stort nederlag på hele 8-0 i Australien.

Her mødte man et All Stars-mandskab fra den australske A-League, og det stod hurtigt klart, at der var stor niveauforskel.

Til kampen havde Newcastle-manager, Eddie Howe, foretaget store ændringer i forhold til kampen mod Tottenham tidligere på ugen.

Desuden kunne han fortælle, at Matt Richie og Paul Dummett begge er færdige i klubben, og at det var derfor, de ikke var med i fredagens testkamp, som endte i noget af en ydmygelse.

– De er ude af kontrakt. Så af åbenlyse årsager, ville det have været en stor risiko for dem med intet kontrakttilbud i øjeblikket.

– En masse er fokuseret på FA Cup-finalen for klubben. Både i forhold til omsætning og i forhold til europæisk kvalifikation, som ville være stort for os, lyder det fra Howe til Chronicle Live.

Newcastle er nemlig sikret kvalifikation til Conference League fra den kommende sæson, såfremt Manchester United taber morgendagens FA Cup-finale til Manchester City.

Howe forsvarede desuden præstationen fra sine unge spillere i fredagens markante nederlag. Spillerne havde en gennemsnitsalder på bare 21 år.

– Det ville altid blive svært. Det var rigtig godt for vores unge gutter at gå gennem dette i dag.

– Den største forskel lå i fysikken i den sidste del af kampen, hvor de kunne skifte ind. De så gode og stærke ud, og vi sluttede dårligt af. Der er en masse individuel styrke, vi kan rejse os fra i denne kamp, lyder det videre fra Howe.

Det er meget tydeligt, at Newcastle ikke vil miste sin største stjerne, og derfor har man sat et prisskilt på 1,8 milliarder kroner om ham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce