Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Edin Dzeko glad for Chelsea-interesse i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
13.03.2018 Kl. 15:00
Edin Dzeko er glad for, at Chelsea ville have ham i januar, men han også rigtig glad for at være blevet i Roma.

Chelsea jagtede en række angribere i januar, heraf Edin Dzeko, men de endte op med Olivier Giroud.

Den franske angriber har endnu ikke vist sig som strålende investering, og han virkede også kun som et alternativ for Edin Dzeko, som Chelsea længe jagtede. De kunne dog ikke blive enige med Roma, og derfor forblev bosnieren hos den italienske hovedstadsklub.

Edin Dzeko fortæller nu, at han er glad for at være i Roma, men at han også var tilfreds med at se Chelseas interesse for ham i januar.

– Jeg er glad for livet i Rom, og jeg kan ikke lide at se tilbage på rygter fra medierne. De er nogle gange sande, andre gange er det bare for at generere kliks. Der var et tilbud og forhandlinger, og jeg er rigtig tilfreds med, at Chelsea ville have mig. Det er alt, jeg vil sige om det, mens jeg nyder Rom, siger Edin Dzeko til SportCentar.

I weekenden scorede den bosniske angriber to gange for Roma, og dermed nåede han op på 50 mål for hovedstadsklubben i Serie A.

Annonce