Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ederson drømmer om at komme på måltavlen for Manchester City

Af Pelle Rigtrup
23.04.2018 Kl. 11:37
Manchester Citys brasilianske førstemålmand håber, at han kommer på måltavlen, inden sæsonen er slut.

Ederson har været en sikker sidste skanse for Manchester City i denne sæson, hvor kun Manchester Uniteds David de Gea har holdt buret rent flere gange end brasilianeren. 

Med Ederson i målet har City allerede sikret sig det engelske mesterskab, og den tidligere Benfica-målmand har nu et nyt mål for den resterende del af sæsonen: Han vil på måltavlen. 

Det fortalte han efter gårsdagens opgør mod Swansea, hvor Citys fans ønskede, at brasilianeren skulle tage sig af det straffespark, Jesus brændte: 

– Jeg hørte dem råbe mit navn, men Gabriel Jesus valgte at tage sparket. Desværre brændte han, men heldigvis scorede Bernardo Silva efterfølgende. Hvis manageren havde bedt mig om at sparke, så ville jeg helt sikkert have scoret, fortalte Ederson til ESPN. 

– Jeg ved ikke, om jeg ville kunne tage dødbolde, men jeg er god til at sparke straffespark. I City har vi faste spillere til at tage straffespark, men jeg er klar, hvis Pep beder mig om det. 

– Forhåbentlig kommer jeg på måltavlen, inden sæsonen er slut. 

Annonce