Eden Hazard vender tilbage til Chelsea
352 kampe, 110 mål og 92 oplæg. Ja, Eden Hazard har gode minder fra sin tid hos Chelsea.
Og nu får han lov til at hilse på publikummet på Stamford Bridge endnu engang.
Ifølge The Mirror, vil Eden Hazard snart være tilbage, hvor han hører til.
Det sker, når han denne lørdag vender tilbage til det vestlige London som en del af en legendekamp mellem koryfæer fra Chelsea og Liverpool.
Og han vil tilmed være omgivet af gamle holdkammerater. John Terry, Petr Cech, Diego Costa, Ramires og John Obi Mikel bliver således også en del af festen.
Hos modstanderne fra Beatlesbyen vil blandt andre Pepe Reina, Martin Skrtel og Ryan Babel være at finde.
Det overskydende beløb fra arrangementet vil tilfalde The Chelsea FC Foundation og The Chelsea Players’ Trust.
Dermed er det ikke blot et sentimentalt comeback, men også i en god sags tjeneste.
Forlod Chelsea med forrygende minde
Han endte sin tid hos Chelsea på en god note, da ærkerivalerne fra Arsenal blev slagtet med 4-1 i Europa League-finalen.
Kort efter blev han solgt til Real Madrid for svimlende 860 millioner kroner, og dermed sluttede et syv år langt ophold i Chelsea.
Eden Hazard: En vild nedtur
Det lod til at være en drømmesigning til at starte med, men det hele blev noget værre rod og endte i et mareridt. Det blev til bare 76 kampe og syv mål fordelt på fire smertefulde år.

En chokerende nedgang for en spiller, som engang blev regnet som en af verdens bedste.
I sommeren 2023 havde alle parter fået nok og et år før tid blev Hazards kontrakt revet itu. Tre måneder senere indstillede han sin aktive fodboldkarriere.
Andetsteds forlyder det, at der er et skæbnemøde på vej hos Manchester United. Læs mere her.
Andreas Maxsø skifter klub
Efter tre år hos Colorado Rapids står Andreas Maxsø overfor nye udfordringer, da hans kontrakt med MLS-klubben udløber til årsskiftet.
Dette blev offentliggjort af Farzam Abolhosseini i podcasten ‘Transferguru’, der laves i samarbejde med Podimo og Tipsbladet.
-Andreas Maxsø står i en situation, som kommer bag på mig, hvor Colorado Rapids og Maxsø er enige om, at de skal gå hvert til sit efter den her sæson, som jo så er til vinter, fordi MLS-sæsonen følger kalenderåret siger Abolhosseini under samtalen.
Journalisten åbner dog muligheden for, at situationen kunne ændre sig.
– Der er jo det her i hans kontrakt, at klubben har en option på ét år, så hvis de vil aktivere den, kan de stadigvæk gøre det. Jeg siger ikke, at det er helt udelukket, men begge parter er indstillet på, at det skal slutte her til nytår. Og så står Andreas Maxsø i en gunstig position igen, forklarer Abolhosseini.
Fysisk monster
I interviewet understreger han, at den tidligere Brøndby-kaptajn stadig er enestående på banen:
– Det sjove med ham er – nu nævnte du, at han er 31 år – men han er en maskine, ham her. Han er et fysisk monster. I løbet af de sidste tre år har han kun misset tre kampe. Det siger jo noget om, hvilken fysisk stand han er i.
For mange Brøndby-fans er ønsket om at se Maxsø i den blå-gule trøje stærkt, men ifølge Abolhosseini tyder meget på, at en tilbagevenden til Superligaen ikke ser umiddelbar ud.
– Min fornemmelse er, at det lige er en postgang for tidligt for Andreas Maxsø. Men man skal da ikke afvise, for jeg ved, at Brøndby gerne vil have ham tilbage på et eller andet tidspunkt. Også efter karrieren, fordi han er så professionel, og fordi han rykker så meget i kulturen i en klub, siger han.

Farzam Abolhosseini understreger ydermere, at Maxsø er mere end blot en spiller:
– Han er mere end en fodboldspiller. Han er en leder, en kæmpe karakter og en decideret drømmespiller. Så der skal i hvert fald ske noget med Andreas Maxsø, lyder det.
Ubekendt fremtid for Andreas Maxsø
Fremtiden er usikker for Andreas Maxsø, men hans effektivitet og fysiske styrke gør ham fortsat til en attraktiv spiller i både ind- og udland.
Både fans og eksperter holder øje med hans næste skridt, mens spekulationerne om mulige klubskift fortsætter.
Med en potentiel pakke af muligheder foran sig, vil Andreas Maxsø utvivlsomt have mere at byde på, uanset hvilken vej hans karriere tager hen mod det nye år. Det kommende transfervindue vil afsløre, om han fortsætter sin rejse i MLS eller vender tilbage til rødderne.
Andetsteds er der udbrudt kaos i VM-kvalifikation, efter at landshold aldrig dukkede op. Læs mere her.


















