Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Ny hollænder kan være på vej til Liverpool

Af Jeppe Augustsen
19.11.2016 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommerens transfervindue ankom Georginio Wijnaldum til Liverpool og er den eneste hollænder i Merseyside-klubben.

Men ifølge Liverpool Echo kan endnu en hollænder være på vej til Anfield.

Tidligere har den lokale avis berettet, at Jürgen Klopp vil hente forstærkninger, når transfervinduet åbner igen til januar, og nu melder avisen, at Liverpool-manageren har udset sig Quincy Promes.

Quincy Promes spiller til daglig i Spartak Moskva, hvor han gør sig gældende som kantspiller. I sine 74 kampe for den russiske klub står han noteret for 36 mål og 19 assists.

Han bliver dog en dyr herre, da Spartak Moskva vurderer ham til at være £25 millioner værd. Det skriver Liverpool Echo. Det vil være den samme sum, som Liverpool hentede Georginio Wijnaldum i Newcastle for.

24-årige Quincy Promes står noteret for to landsholdsmål i sine 16 optrædener.

Annonce