Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Liverpool vil smadre transferrekord med van Dijk-køb

25.04.2017 Kl. 19:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er længe blevet meldt interesseret i den hollandske midterforsvarer Virgil van Dijk.

Liverpool Echo skriver tirsdag, at The Reds ikke bliver skræmt væk af det prisskilt på omkring £50 millioner, som The Saints har sat på hollænderen.

Southampton planlægger ikke aktivt at forsøge at skille sig af med den stærke midterforsvarer, der i maj 2016 skrev under på en ny seks-årig kontrakt, der binder ham til den engelske sydkyst frem til sommeren 2022.

Klopp er dog fast besluttet på at forstærke sin defensiv til sommer og ved, at han skal slå transferrekord, hvis han vil have fat i den stærke midterforsvarer.

Klubbens transferrekord er de £35 millioner, de betalte for Andy Carroll tilbage i 2011, men de brugte hele £34 millioner på Sadio Mané fra netop Southampton sidste sommer og er villige til at betale stort til Southampton igen til sommer. 

Van Dijk er efter sigende Liverpools førsteprioritet til midterforsvaret, men Manchester City, Chelsea, Everton og nu Arsenal er også med i kampen om den tidligere Celtic-spiller, som Southampton hentede for £13 millioner tilbage i september 2015. 

Van Dijk har været ude siden januar med en skade i foden. 

Annonce