Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Liverpool kontaktet af Manchester United

20.05.2015 Kl. 21:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der spekuleres meget omkring Raheem Sterlings fremtid i Liverpool FC, da han angiveligt har meddelt, at han ønsker at blive solgt, men klubben har ingen intentioner om at sælge.

I det seneste døgn er han især blevet rygtet til Manchester City, men nu melder ærkerivalerne fra Manchester United sig også ind i kampen. Det skriver både Liverpool Echo og Daily Mail.

Manchester United har taget kontakt til Liverpool og lavet en forespørgsel på Raheem Sterling – og ikke som den store overraskelse afviste Liverpool deres henvendelse. De har gjort det klart, at de ikke ønsker at sælge ham og slet ikke til Manchester United.

Ifølge Daily Mail skal ledelsen i Liverpool afholde et møde med Raheem Sterling og agenten Aidy Ward, hvor de to sidstnævnte vil meddele, at Sterling ikke længere ønsker at være i klubben. Mødet skal afholdes i morgen.

Sidste skifte mellem de to rivaler skete i 1964, da Phil Chisnall skiftede fra Old Trafford til Anfield i 1964.

Sterlings kontrakt med Liverpool udløber i sommeren 2017.

Annonce