Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Liverpool fastholder interessen i to Bundesliga-stortalenter

02.09.2016 Kl. 08:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool Echo skriver i dag, at Liverpool vil følge op på interessen i Mahmoud Dahoud og Christian Pulisic i fremtidige transfervinduer. De to unge Bundesliga-spillere var på radaren hos the Reds i løbet af sommeren.

Jürgen Klopp håbede at hente begge spillere til Anfield denne sommer, men det var for problematisk at gennemføre handler med de to spillere, fordi deres respektive klubber ikke var interesserede i at sælge.

Gladbach ville ikke sælge Dahoud, der spiller på det tyske U/21-landshold, for £25 millioner, fordi de allerede solgt Granit Xhaka til Arsenal tidligere på sommeren. Den 20-årige midtbanespiller har indtil videre afvist at underskrive en ny kontrakt med Bundesliga-klubben, og han forventes at forlade klubben i 2017, hvor han går ind i det sidste år i sin nuværende kontrakt.

Jürgen Klopp er også en stor beundrer af den blot 17-årige Pulisic, som allerede har fået flere Bundesliga-kampe for Dortmund, og den tyske klub afviste efter sigende et bud på £11 millioner fra Liverpool i løbet af sommeren.

Liverpool måtte indrømme nederlaget i forsøget på at få fat i Dahoud fra Gladbach og Pulisic fra Dortmund, men i fremtiden vil de to talenter stadig være på ønskelisten hos Jürgen Klopp i Liverpool.

Hverken Dahoud eller Pulisic er formentlig tilgængelige allerede til januar, men Liverpool vil angiveligt forsøge at teste de to tyske klubber igen næste sommer. 

Annonce