Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo-journalist tror ikke på Fekir i Liverpool

25.06.2018 Kl. 16:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nabil Fekir lignede længe en kommende Liverpool-spiller, men Liverpool fandt ud af, at Lyon-spilleren tidligere har døjet med sit knæ. 

Derfor forsøgte Merseyside-klubben at presse prisen ned, og det fik Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, til at trække sig fra handlen. 

Der er blevet spekuleret i, om Liverpool og Lyon vil genoptage forhandlingerne efter VM, men spørger man den pålidelige Liverpool Echo-journalist, James Pearce, så ender Fekir ikke i Liverpool.

– Liverpool insisterer på, at de ikke længere kigger på Fekir, men kilder tæt på spilleren tror stadig på, at en handel kan ske. Hans hjerte var allerede på Anfield, og Lyon er tydeligvis stadig ivrige efter at tjene penge på ham, svarede Pearce i en Q&A på Liverpool Echos hjemmeside. 

– Jeg ville blive overrasket, hvis Liverpool vendte tilbage til Fekir, efter de har besluttet, at £53 millioner var en for stor risiko. 

– Jeg forventer stadig, at Klopp vil hente en erstatning for Coutinho i dette transfervindue. Men som vi har set med venstreback- og midtstopper-positionen, er han klar til at vente, hvis ikke han kan få, hvad han gerne vil have. 

 

Annonce