Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Her er fem keeper-muligheder for Liverpool

Af Gustav Tornby
12.06.2018 Kl. 14:48
Liverpool Echo har givet fem bud på mulige indkøb til målmandsposten hos Liverpool.
Oven på Loris Karius' store koks i Champions League-finalen har en række af rygter floreret omkring mulige tilgange til målmandspositionen i Liverpool. 
 
Et navn har særligt gået igen ofte – AS Roma-målmanden Alisson. 
 
I de forgangne dage har Sky Sports og Liverpool Echo dog meldt, at de forstår det som værende usandsynligt, at Liverpool henter Roma-målmanden denne sommer. 
 
Derfor har Echo kigget nærmere på fem alternativer til Alisson. 
 
1. Jan Oblak – Atletico Madrid
93 clean sheets i 162 kampe for Atletico Madrid taler sit eget sprog for sloveneren, der har en frikøbsklausul på 80 millioner pund. Udløses den, bliver han den dyreste keeper i historien. 
 
2. Jack Butland – Stoke City
Den engelske landsholdskeeper søger nye græsgange denne sommer efter Stokes nedrykning til The Championship. Er endnu ikke testet på højeste niveau. 
 
3. Nick Pope – Burnley
Burnley-keeperen havde ikke spillet Premier League-fodbold før denne sæson. Han holdt 12 clean sheets i sæsonen og er nu med det engelske landshold til VM. 
 
4. Gianluigi Donnarumma – AC Milan
Den 19-årige keeper rygtes væk fra AC Milan. Repræsenteres af Mino Raiola, der i 2016 kaldte Jürgen Klopp "a piece of sh**". 
 
5. Jasper Cillessen – FC Barcelona
Cillessen vil væk fra FC Barcelona grundet manglende spilletid. Blot 11 kampe spillede han i den forgangne sæson. Har en frikøbsklausul på 60 millioner euro.
Annonce