Echo: Chelsea er seriøse bejlere til Barkley
Det har længe ligget i kortene at Tottenham skulle blive Ross Barkleys næste klub, men nu melder Chelsea sig ind i kampen om den 23-årige offensivspiller. Det skriver Liverpool Echo.
Chelsea ønsker angiveligt at få flere homegrown-spillere til deres klub, og her er Barkley højt på listen. Intensiveringen skyldes højest sandsynligt, at truppen mangler bredde efter salget af Nemanja Matic til Manchester United tidligere på ugen.
Everton har angiveligt krævet £50 millioner pund af Tottenham, selvom Ross Barkley kun har 12 måneder tilbage af sin kontrakt, men rygter har lydt at Tottenham kun er villige til at betale £20 millioner.
Barkley er ikke den eneste spiller som Chelsea er blevet sat i forbindelse med denne uge. Således er både Alex Oxlade-Chamberlain og Danny Drinkwater også med på rygtebørsen.