Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Barca har budt igen onsdag - Liverpool fejer buddet af bordet

09.08.2017 Kl. 21:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det pålidelige lokalmedie Liverpool Echo skriver onsdag aften, at FC Barcelona nu har budt 100 mio Euro – 743 mio kroner – på Philippe Coutinho.

Mediet skriver, at FC Barcelona troede, at buddet ovenpå de seneste ugers spekulation i det mindste ville få Liverpool til forhandlingsbordet forud for en aftale for brasilianske Coutinho.

Det sker imidlertidigt ikke.

Liverpool Echo beretter, at The Reds blankt har afvist FC Barcelonas bud.

Liverpool skal ydermere have gjort det klart over for FC Barcelona og catalanernes ledelse, at de spilder deres tid, hvis de vender tilbage med et tredje bud – uanset buddets størrelse.

Liverpools manager Jürgen Klopp er desperat efter at beholde sin 25-årige sambastjerne og Liverpools ejere, Fenway Sports Group, har forsikret Klopp, at de ikke vil acceptere et bud.

Coutinho selv er lige nu i behandling for en rygskade, der gør ham tvivlsom til Liverpools åbningskamp i Premier League, hvor de lørdag møder Watford på udebane.

Annonce