Dyster udmelding om Kasper Hjulmand
Der er pres på Kasper Hjulmand i hans første sæson som cheftræner for Bayer Leverkusen.
Den danske træner overtog klubben i sommer, men resultaterne i Bundesligaen har indtil videre været svingende.
Pointtab mod hold som Mainz, Freiburg og Union Berlin har betydet, at Leverkusen aktuelt befinder sig på en sjetteplads i tabellen – et stykke fra klubbens målsætning om at kæmpe med helt i toppen.
På den europæiske scene ser det dog mere lovende ud. Her har Leverkusen spillet sig frem til ottendedelsfinalerne i Champions League, hvor et svært dobbeltopgør mod Arsenal venter. Første kamp spilles på hjemmebanen BayArena i denne uge.
Samtidig begynder spekulationerne om trænersituationen dog allerede at tage fart.
Ifølge transferjournalisten Florian Plettenberg fra Sky Sport Deutschland planlægger Leverkusen-ledelsen at evaluere situationen efter sæsonen. Her vil klubbens sportslige retning – og dermed også Hjulmands fremtid – blive gennemgået.
Meldingen lyder, at alle muligheder er åbne fra sommeren, og at en trænerændring ikke kan udelukkes.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl tager temperaturen på det danske landshold, som møder Nordmakedonien den 26. marts i Parken. Bliv klogere på Brian Riemers muligheder lige her.
Kasper Hjulmand kan blive fyret til sommer
Sådan lyder meldingen ligeledes ifølge The Mirror.
Den tidligere danske landstræner er ellers på kontrakt frem til 2027 efter sin ansættelse tidligere på året.
Jobbet i Leverkusen betragtes som en af de største poster i hans trænerkarriere.
Ifølge avisen Bild tjener danskeren omkring 2,5 millioner euro om året – svarende til cirka 19 millioner kroner – med mulighed for yderligere bonusser.
Se de vilde videoer her: 23 røde kort uddelt i vanvittig finale



















