Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyreste forsvarer nogensinde: Guardiola ser Maguire som Kompanys arvtager

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2019 Kl. 07:28
Pep Guardiola anser Harry Maguire som den ideelle afløser for Vincent Kompany, men Leicester kommer til at kræve en enorm sum for den engelske forsvarer.

Manchester City har igangsat jagten på Harry Maguire,  efter det søndag kom frem, at Vincent Kompany vender hjem til Anderlecht i stedet for at forlænge sin kontrakt med det engelske mesterskabshold.

Daily Mail erfarer, at Harry Maguire er Pep Guardiolas førstevalg som afløser for den belgiske kaptajn,  men det kan ende med at blive en dyr affære.

Som Manchester United også erfarede sidste sommer, så er Leicester ikke meget for at sælge midterforsvareren, som sågar underskrev en ny femårig kontrakt med klubben i september.

Der skulle hele £60 millioner til,  før klubben lod Manchester City fravriste sig Riyad Mahrez, og Daily Mail skriver, at der skal et endnu større bud på bordet denne gang, hvis man vil hente Maguire.

Det engelske medie spekulerer i hvert fald i, at de nykronede engelske mestre potentielt bliver nødt til at overgå de £75 millioner,  som forrige vinter gjorde Virgil Van Dijk til verdens dyreste midterforsvarer.

 

Annonce