Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyer: Vi vil have alle tre point

06.10.2013 Kl. 06:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nathan Dyer står i morgen overfor sin gamle klub og her øjner englænderen alle tre point.

Swansea møder i morgen Southampton på udebane i 7. runde af denne sæsons Premier League. Kampen bliver en speciel en af slagsen for Swanseas Nathan Dyer, da han kommer til at stå overfor den klub, hvor hans professionelle fodboldkarriere startede i.

Sidste sæson scorede Dyer for Swansea mod netop Southampton og sikrede Swansea et enkelt point, men denne gang vil Dyer og resten af det walisiske mandskab give Southampton endnu flere problemer og gå efter alle tre point.

– Det vil blive rart at komme tilbage til dér, hvor jeg startede min karriere. Jeg var der som en ung dreng, og der er mange gode minder for mig derovre, udtaler Dyer ifølge Thisissouthwales.co.uk

– Sætter vi alt dette til side, så kommer det til at blive en hård kamp, og vi er nødt til at være på dupperne, fortsætter Dyer.

– I sidste sæson var kampen bittersød hvis noget. Det var et godt point for os, men jeg scorede mod min gamle klub. Denne gang vil vi tage derover og skabe flere problemer og få alle tre point.

– De gøre det virkelig godt. De har hentet nogle gode spillere, som har gjort det godt, og manageren ser ud til at vide, hvad han vil have.

Annonce