Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche: Vi har mange kandidater til det engelske landshold

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
08.03.2018 Kl. 16:26
James Tarkowski og Nick Pope er ikke de eneste, som har en chance for at spille VM for England til sommer ifølge Sean Dyche.

Burnley har haft en flot sæson og ligger på 7. pladsen efter 29 runder. Senest kom de endelig tilbage på vindersporet med en 2-1-sejr over Everton efter at have gået 11 ligakampe i træk uden sejr.

Helt naturligt har det skabt opmærksomhed om Burnleys spillere, hvor flere begynder at banke på til landsholdet. Forsvarsspiller James Tarkowski og keeper Nick Pope er bedste bud, men ikke de eneste ifølge Sean Dyche.

– De er helt sikkert kandidater. Jack Cork er også, og Ben Mee og Matthew Lowton er i periferien, folk snakker om dem, siger Dyche ifølge TEAMtalk.

– Jeg respekterer Gareth Southgate og snakker med ham, men jeg snakker ikke altid om mine spillere. Hvis han spørger om min mening, giver jeg ham den, men jeg respekterer, at det er meget svært at vælge de rigtige spillere til truppen, om det er en venskabskamp eller en turnering.

– Det er godt at se, at vores spillere viser sig frem, så folk snakker om dem. Det er godt for dem og for os.

Annonce