Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche om Everton-rygte: Det er smigrende

Af Kalle Thue Gregersen
24.10.2017 Kl. 09:04
Sean Dyche bliver i disse dage kædet sammen med det ledige sæde i Everton, og Burnley-manageren føler sig smigret over rygterne.

Everton har fået en forfærdelig start i Premier League på trods af, at Liverpool-klubben har spenderet store summer på nye spillere henover sommeren.

Det resulterede mandag i, at Ronald Koeman fik sparket, og dermed skal The Toffees ud og lede efter en ny mand til trænerposten. 

Everton har bekræftet, at det bliver U23-manager David Unsworth, der står i spidsen for holdet i onsdagens Carabao Cup-kamp mod Chelsea, men fremover kan det måske blive Sean Dyche, og den 46-årige englænder er smigret. 

– Det er meget smigrende. Jeg er før blevet rygtet til andre klubber, sagde Dyche til Mail Online til FIFA's Best Football Awards i London. 

– Jeg bliver ved med at udføre mit job, ind til tingene ændrer sig. Det er ude af mine hænder, så jeg bliver bare ved. 

Ifølge bookmakerne er Sean Dyche også en af favoritterne til at tage over efter Ronald Koeman. 

Annonce