Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dybala til United? - Agent bekræfter Juventus-exit

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.05.2019 Kl. 10:29
Paulo Dybala forlader næsten med garanti Juventus denne sommer midt i rygterne om, at The Red Devils allerede har en forhåndsaftale på plads med argentineren.

Rygterne om Paulo Dybala til Manchester United kommer kun til at blusse yderligere op,  efter argentinerens agent bekræftede,  at han næsten med garanti forlader Juventus denne sommer.

Sidste uge påstod The Transfer Window Podcast, som består af en række engelske sportsjournalister,  at man havde erfaret, at Manchester United allerede har en forhåndsaftale med Juventus om et Dybala-skifte for €100 millioner denne sommer.

I et interview med det argentinske radioprogram Futbolemico fortæller Dybalas bror og agent, Gustavo,  at der er lagt op til et skifte –  dog uden at bekræfte hvortil.

– Ja, der er stor chance for, at han forlader Juventus. Helt sikkert. Han har brug for forandring, siger Gustavo Dybala.

– Jeg kan ikke sige, hvortil han skifter, men der er stærk chance for, at han skifter.  Han er ikke glad i klubben, og han bliver ikke den eneste, der forlader klubben denne sommer.

Dybala har som så mange før ham erfaret, at det er svært at konkurrere med Cristiano Ronaldo om en plads fra start.  Derfor har argentineren set sin spilletid stærkt begrænset af verdensstjernen,  og det er formentlig derfor, at han og Juventus er klar til at skulle skilles.

 

 

Annonce