AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
07:07:2020 12:20
Dumpet: Chelsea-profil er "ulykkelig" i klubben

Goal erfarer, at Jorginho er alt andet end tilfreds med at være blevet bænket under Project Restart.


Før coronakrisen var Jorginho den Chelsea-spiller, der havde fået næstflest minutter på banen i denne sæson. Efter Project Restart blev sat i gang, han har ikke fået et eneste.

Og det er den 28-årige italienske landsholdsspiller ikke tilfreds med, erfarer Goal. Mediet antyder, at Jorginho derfor kunne være på vej væk fra Stamford Bridge, selvom han og sin agent skulle være meget bevidste om, at det kan blive noget nær umuligt denne sommer.

Ikke fordi Frank Lampard og Chelsea ikke vil sælge, men fordi mulighederne er begrænsede. Alle ved, at Maurizio Sarri elsker Jorginho, og for få måneder siden luftede The Guardian muligheden for en byttehandel involverende Miralem Pjanic og Jorginho.

Men nu er Pjanic endt i FC Barcelona, og Juventus kan næppe betale den salgspris på omkring £57 millioner, som The Blues kræver for midtbanespilleren.

I første omgang er det måske værd at følge med i, hvorvidt Jorginho får spilletid i aftenens kamp mod Crystal Palace, hvor både Mateo Kovacic og N'Golo Kante er blevet dømt ude med skade.

Starter han ikke inde, kunne det godt blive spændende at følge, hvad der potentielt kommer til at ske med Jorigho på transferfronten denne sommer.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED