Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Du er for fed: Overvægtig Lukaku misser ligakamp

Af Pelle Rigtrup
17.08.2019 Kl. 12:19
Romelu Lukaku misser formentlig Inters første ligakamp, da han vejer for meget og endnu ikke er i form.

Den tidligere Manchester United-profil Gary Neville langede tidligere på sommeren ud efter Romelu Lukaku, som ifølge Neville var overvægtig, hvilket englænderen fandt uprofessionelt og utilgiveligt. 

Siden da har Lukaku skiftet Manchester United ud med Inter, men noget tyder på, at Neville havde ret med hensyn til belgierens vægt. 

Ifølge den italienske journalist Tancredi Palmeri vejede Lukaku 104 kilo, da han mødte ind iden italienske klub, og han har endnu ikke opfyldt italienernes krav om at komme ned på maks. 100 kilo, hvilket nu får konsekvenser. 

Lukaku står således til at misse næste mandags ligakamp mod Lecce, da han ikke er i form til at spille opgøret. 

Inter betalte angiveligt £73 mio. for den belgiske angriber, men de må altså vente med at få glæde af hans kvaliteter. 

Annonce