Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Du bliver her: Liverpool vil holde på skadesplaget offensivspiller

Af Pelle Rigtrup
26.09.2020 Kl. 06:21
Som tingene står nu, har Liverpool ingen intentioner om at sælge Xherdan Shaqiri.

Efter en godkendt debutsæson løb Xherdan Shaqiri i sidste sæson ind i store skadesproblemer, hvilket medførte at han blot fik syv ligakampe for The Reds. 

Kombinationen af de mange skader samt en række svigtende præstationer har skabt rygter om, hvorvidt schweizeren kunne blive solgt eller udlejet i dette transfervindue, men ifølge Goal ser det ikke ud til at ske. 

Mediet kan således berette, at Liverpool ikke har planer om at skille sig af med 28-årige Shaqiri, der i midtugen scorede mod Lincoln i Carabao Cuppen. 

Et salg er dog ikke 100 procent udelukket. Skulle Liverpool modtage et godt bud på schweizeren, kan de nemlig godt overtales til at sælge, selvom et salg umiddelbart ikke er planen. 

Annonce