Droppede handel: Adebayor fik alkohol og røg ved kontraktforhandlinger
Emmanuel Adebayor fik revet sin kontrakt over med Tottenham for godt et år siden, og i flere måneder stod han uden klub. Først i januar skrev han under på en kontrakt med Crystal Palace, der gjaldt resten af sæsonen.
Denne sommer er den tidligere Tottenham-angriber blevet rygtet til flere Premier League-klubber, men det er ikke endt med et skifte.
Han har også været tæt på et skifte til Lyon, men træneren for den franske klub nu afsløret, hvorfor han valgte at droppe forhandlingerne med den 32-årige angriber.
– Vi havde en ledig plads til Emmanuel i vores trup, så jeg mødtes med ham til en kop kaffe i Lyon, siger Lyon-træner Bruno Genesio ifølge Independent.
– Til min store overraskelse bad han om at få et shot whisky i hans kaffe. Han sad også med en cigaret i munden, slutter han.
Emmanuel Adebayor her tidligere udtalt, at Lyon droppede ham, fordi han nægtede at melde afbud til African Cup of Nations, der afholdes i starten af 2017.