Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Drømte om at score mod Liverpool

21.10.2013 Kl. 09:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Dummett scorede et uhyre vigtigt mål lørdag eftermiddag mod Liverpool, som blev udslagsgivende for kampens resultat, og nu afslører den unge centerback, at han natten forinden drømte om at score mod Liverpool.

Newcastle kom for alvor i problemer, da Yanga-Mbiwa modtog et direkte rødt kort, kort inden pausefløjtet lød. Derfor måtte blot 22-årige Paul Dummett afløse Sissoko for at stabilisere omstændighederne igen ved at få to midtstoppere nede bagi. Dummett leverede en flot præstation og kronede den med en scoring, som til syvende og sidst sikrede nordenglænderne ét point.

Nu fortæller waliseren, at han natten forinden netop havde drømt, at han scorede mod Liverpool.

– Jeg drømte faktisk om at score natten forinden, så drømmen blev til virkelighed, forklarer Dummett ifølge Evening Chronicle.

– Måske skulle jeg drømme om det noget oftere. At score målet på Gallowgate End (Endetribunen på Sports Direct Arena, red.), gør det bare endnu bedre, fortsætter han.

Paul Dummett har tydeligvis fået en oplevelse for livet.

– Da jeg scorede, vidste jeg ikke, hvor jeg skule løbe hen. Alle fansene kom stormende ned ad Gallowgate End, – det var vanvittigt, indrømmer han.

– Det er noget, jeg aldrig har oplevet før og måske aldrig kommer til igen. Man er nødt til at værne om disse øjeblikke, afslutter han begejstret.

Dummett fik sit blot andet indhop i lørdags for Newcastle i Premier League-regi.

Annonce