Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drogba havde en finger med i Kantes skifte til Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.12.2018 Kl. 10:51
Chelsea-legenden opfordrede The Blues til at investere i N'Golo Kante - det har sidenhen vist sig at være et godt råd.

Chelsea har allerede meget at takke Didier Drogba for,  men købet af N'Golo Kante skal nu også tilføjes til listen.

Den tidligere Blues-angriber opfordrede nemlig sin gamle klub til at hente den daværende Leicester-midtbanespiller, som på mirakuløs vis havde hjulpet The Foxes med at vinde Premier League-trofæet.

– Jeg er meget stolt af Kante. Jeg er glad for, at han valgte Chelsea, og jeg er glad for, at klubben lyttede til mit råd og hentede ham. Jeg er glad for, at det ikke har vist sig som en fejltagelse, siger Drogba ifølge Football London.

Kante kom til Leicester forud for 2016/16-sæsonen fra franske Caen og viste sig hurtigt at være en nøglespiller for Claudio Ranieris titelvindende mandskab. Kantes kvaliteter fik Drogba også hurtigt øje på.

– Jeg fortalte Chelsea, at de for alt i verden ikke måtte gå glip af ham. Hvornår? – Det sagde jeg allerede, da han startede med at spille for Leicester, afslører Drogba.

Chelsea lyttede og var hurtige til at handle, da chancen bød sig, og i de forgange to sæsoner har The Blues kunnet glæde sig over at have midtbane-dynamoen på midtbanen. Sidste måned forlængede Kante sin kontrakt med Chelsea, så han også kommer til at repræsentere klubben de næste fem sæsoner. 

Annonce