Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmer sig til Drømmes Teater: Disse fire spillere vil til United

27.03.2021 Kl. 15:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er fortsat blandt verdens allerstørste klubber, og selvom De Røde Djævles mest succesfulde år lige nu ligger bag dem, er der fortsat massevis af unge spillere, som er vokset op med et ønske om en dag at spille på The Theatre of Dreams.

Det er bare sjældent, at du fanger en spiller i åbent at fortælle, hvem de drømmer om at spille for, men det sker fra tid til anden. Her er fire eksempler på spillere, som er citeret for at sige, at de gerne vil repræsentere The Red Devils.

Manuel Akanji – Dortmund

Den 25-årige schweiziske midterforsvarer udtalte tilbage i 2018, at han har en drøm om en dag at spille for Manchester United.

– Siden min barndom har Manchester United været min yndlingsklub, og jeg vil gerne spille for dem en dag. Jeg har en stor drøm, og den går på at nå så langt i fodbold som muligt, udtalte Akanji da ifølge Manchester Evening News.

 

Yeferson Soteldo – Santos

Den 23-årige kantspiller nærer et kæmpe ønske om en dag at kunne trække i den røde trøje, ligesom hans store idol Cristiano Ronaldo engang gjorde det.

– Jeg har altid drømt om Manchester United, og den drøm er stadig intakt. Jeg ved, der er mange skridt for at nå dertil, men jeg føler mig klar til rejsen. Jeg har fulgt Ronaldo siden barndommen, da han spillede for The Red Devils, og det er derfa, min kærlighed til klubben stammer fra, har Soteldo tidligere udtalt.

 

Franck Kessie – AC Milan

Da ivorianeren stadig spillede for Atalanta før sit skifte til AC Milan, lagde han ikke skjul på, at han en dag ville ønske at se sig selv spille på Old Trafford for The Red Devils.

– Jeg elsker Premier League og særligt Manchester United. De er et hold, jeg drømmer om at spille for. Chelsea er også en stor klub, som ville være svær at afvise, men jeg drømmer om United, sagde midtbanespilleren i 2017 til Tuttosport.

 

Tete – Shakhtar Donetsk

Den 21-årige brasilianske U21-landsholdsspiller har en drøm om at spille for enten Manchester United, Liverpool eller Barcelona. Kombinationen er mærkelig, men en drøm er en drøm.

– Tre klubber udgør min drøm for mit europæiske eventyr; Barcelona, Manchester United og Liverpool. De er gigantiske klubber med fantastiske trænere og et utroligt antal trofæer, har Tete tidligere fortalt Esporte Interativo.

 

Annonce